Hvorfor Drifts Due Diligence®
Når investorer eller långivere stiller kapital til rådighed for en virksomhed, baserer de det ofte på en due diligence. Denne er ofte udarbejdet på baggrund af de finansielle, økonomiske og kommercielle forhold i de afsluttede regnskabsperioder og eventuelle relevante budgetter.
Forudsætningen for disse tal er, at driftsapparatet er intakt og at det kan effektuere den budgetterede fremtid. En Drifts Due Diligence kan afdække dette. I modsat fald må investor/långiver "nøjes med" ledelsens ord og formodninger. Dette kan medføre betydelige risici af forskellige karakterer:
- Er ledelsen selv vidende om driftsapparatets formåen eller er det formodninger? Vi ser ofte at ledelsen har en kommerciel, økonomisk eller organisatorisk baggrund og er dermed ikke i stand til at lave valide vurderinger på området. Af fortrolighedsmæssige årsager har denne ikke kunnet spørge de driftsansvarlige.
- Er driftsapparatet intakt? Eller er det nedslidt i en sådan grad, at driften ikke kan opretholdes? Dette kan kræve betydelige investeringer, for at sikre en fortsat drift og budgetteret vækst.
- Er dele af eller hele dokumentationen (tegninger, styklister, operationskort etc.) kun eksisterende i en enkelt ejers/leders hoved, således at fremtiden afhænger af denne persons goodwill overfor nye investorer, ejere, eller långivere.?
- Er der miljømæssige, sikkerhedsmæssige eller kvalitetsmæssige forhold som gør, at den hidtidige drift ikke er fremtidssikret uden specielle godkendelser eller certificeringer? Her tænker vi på råvarevalg, fremstillingsmetode, logistik, emballage samt virksomhedens evne til at dokumentere sine processer.
- I hvilken udstrækning er driftens rationalitet afhængig af én eller nogle få personers viden og erfaring? Og er disse personer samarbejdsvillige i fremtiden, eller er de ved at forlade virksomheden?
- Etc.

TIP
PRINT

