#1 in Interim Management – vi har prøvet det før...

Du kan trygt henvende dig til os, vi kender alle indfaldsvinkler til hvor interim management kan være en god løsning. Vi arbejder med åbenhed, ærlighed, gensidigt respekt og fairness. Garanti for at vi har en løsning på plads inden for 10 dage!

Få hurtig hjælp til at gøre en forskel med interim ledelse

Hos Nextt Management opfylder vi behovet for midlertidig ledelse og kriseledelse. Vi kalder det Interim Management, og uanset om situationen er planlagt eller det modsatte, så hjælper vi inden for områderne: 
  • generel ledelse
  • projektledelse
  • forandringsledelse
Mange virksomheder har fokus på tilpasning, samtidig med at der effektiviseres og udvikles for at kunne imødegå en voksende konkurrence fra et globalt marked, hvor kunderne kræver mere og mere og søger større indflydelse.

Denne udfordring stiller større krav til virksomhedens ledelse - både strategisk og operationelt.
Det, at kunne håndtere en uventet forretningsmulighed, at gennemføre nye projekter, at styre forandringsprojekter og at udfylde et ledelsestomrum, kan være af afgørende betydning for at
nå de resultater, man ønsker.

Det er i disse situationer, at vore nøje udvalgte og velkvalificerede Interim Managers kan være med til at gøre en effektiv og økonomisk forskel.

Sådan kan vi hjælpe 

  • Inden for 24 timer stiller vi os til rådighed for et afklarende møde omkring opgavens indhold
  • Inden for 10 arbejdsdage har vi en Interim Manager på plads i din virksomhed
  • Vi gør det til en meget konkurrencedygtig pris der er gennemskuelig
  • Vi arbejder med fortrolighed inden for aftalte rammer
Er du klar til en dialog, så kontakt os på 4333 2780, mail: thp@nextt.dk

Har I behov for Interim Management i udlandet kan vi tilbyde løsninger via vores internationale samarbejde i Senior Management International.

De fleste af vore kunder bruger Interim Management, når der er et akut behov. De akutte behov opstår ofte ved opsigelse, turnarounds, generationsskifte, i en krisesituation ved sygdom eller fravær i længere perioder. Men man kan også med fordel anvende Interim Management som en del af en planlagt strategi på udvalgte områder. Interim Managers bliver nemlig også brugt i situationer, hvor det er nødvendigt med specialistkompetencer, som for eksempel ved vækst, omorganisering eller til gennemførelse af specifikke udviklings- og forandringsprojekter.

Fordele

Med Interim Management er der en lang række fordele du som kunde kan drage nytte af:

  • Fleksibilitet
    det er hurtigt og effektivt og man er kun bundet til den aftalte periode. Fra første kontakt til kandidaten kan starte på opgaven går der typisk kun 10 arbejdsdage. 
  • Strategisk bidrag
    en Interim Manager kan bidrage med kompetencer og erfaringer fra andre og lignede situationer. Interim Manageren optræder i beslutningstagerens rolle til sammenligning med managementkonsulenten, der kun er i rådgiverens rolle. 
  • Præstationsorientering
    en Interim Manager arbejder med succesmål, uden at det er en del af en karriereudvikling. Derfor er manageren heller ikke emotionelt eller politisk involveret. Vore managers har desuden Nextt Management som back-up i faglig sammenhæng. 
  • Omkostningseffektivitet
    omkostningen ved en Interim Manager vil være på niveau med en tilsvarende permanent leder, når løn, bonus, feriepenge, pension, forsikring, personalegoder og rekruttering lægges sammen. 
Når Nextt Management påtager sig en opgave, stiller vi nogle krav til os selv. Disse krav er grundlæggende i alt hvad vi foretager os omkring kandidatudvælgelse nemlig:

  • Hastigheden hvormed vi kan bringe kvalificerede kandidater i spil
  • Kandidaternes kompetence og personlige egenskaber
  • Kandidater der kan gøre en forskel
  • At den valgte kandidat kan fuldføre opgaven med succes
Før kandidaterne bliver udvalgt og kvalificeret til opgaven, har der været afholdt individuelle møder, hvor vi lægger særlig vægt på de personlige erfaringer og egenskaber så som:

  • Stærke personlige egenskaber
  • Forandringsvilje og indlevelsesevne
  • Gode kommunikationsevner
  • Gode motivations- og samarbejdsevner
  • Et højt energiniveau
  • Stor ledererfaring
  • Beslutnings- og gennemslagskraft
  • Analytiske evner
  • Commitment til opgaven
  • Målfokusering og erfaring fra lignende opgaver
  • Bevidsthed om og ikke mindst en accept af, at andre skal tage over

Interim Kandidater

Vort netværk af udvalgte interimledere

Vi har mange års erfaringer med opbygning af et stærkt Interim Management netværk. Det betyder, at ledernetværket konstant er under udvikling, og at det løbende bliver tilført evaluerede, udvalgte og kvalificerede kandidater.

Den seneste opgørelse af interim ressourcer og kandidater, der har fungeret som enten bestyrelsesmedlem, direktør, leder, projektleder, afdelingsleder eller managementkonsulenter er:

  Kandidater      Kandidater 
Forandringsledelse  960   General ledelse  1240
Turnaround  810   Produktion  780
Forretningsudvikling  730   Logistik  450
Konsulentopgaver  1020   Projektledelse  490
Administration  640   Indkøb/lager  510
Økonomi og ledelse  1030   Kvalitetsledelse  390
HR  610   Salg & Marketing  470
IT  390   Supply Chain Mrg  430
Ledertræning  425   Produktudvikling  380
Mange af vore Interim Managers har erfaring fra flere forskellige brancher og funktioner.

Procedure

Hvordan udvælger vi de bedste kandidater til opgaven?

Nøglen til en succesrig Interim Management løsning er vor forståelse af de ledelsesmæssige udfordringer, der forefindes i den enkelte virksomhed. Samtidig udvælger vi nøje de kandidater, der passer til opgaven i forståelse og fortrolighed parterne i mellem.

Nextt Management har en udvælgelsesmetode, der sikrer, at kun de bedste kandidater bliver præsenteret for virksomheden. Der vil typisk blive udvalgt minimum to kandidater, som kunden har mulighed for at vælge imellem.

Inden vi præsenterer kandidaterne for kunden, er kandidaterne:

  • Interviewet og fundet egnet til opgaven
  • Opdateret på opgavens indhold
  • Parate til at påtage sig opgaven med kort varsel
Med baggrund i vort Interim Management ledernetværk vil proceduren fra kundekontakt, til kandidaten kan påbegynde sit arbejde typisk være 10 arbejdsdage.

Procedure for udvælgelsen af interim manager

Nextt Management stiller sig til rådighed inden for 24 timer til et briefingmøde, hvor vi drøfter kundesituationen, opgaven og de forventede krav der kan være til interimkandidaten.

Udvælgelse af kandidater:

  • Vi udvælger og kvalificerer normalt to kandidater til opgaven, som præsenteres for kunden. Vores mål er at kunne præsentere de kandidater, som har de personlige egenskaber, drive, kompetencer, viden, og kommunikationsegenskaber, der skal til for at løse opgaven.
  • I mødet hvor kandidaterne præsenteres, vil kunden have mulighed for at interviewe kandidaten i forhold til opgaven og de personlige egenskaber, samt en uddybning af interimopgaven. Normalt vil der herefter være grundlag for at kunne træffe en beslutning om, hvilken kandidat der skal løse opgaven.
  • Når beslutningen er truffet, sørger vi for at alle nødvendige aftaler kommer på plads, og at kandidaten påbegynder opgaven inden for de aftalte rammevilkår.



Klik på billedet for at downloade pdf.

Priser og aftaler - hvad koster interim ledelse

De aftaler vi indgår er individuelt udformet og er afhængig af opgavens placering, kompleksitet og den ønskede kompetence. Herunder er vist et eksempel på hvordan en prisfastsættelse af en interimkandidat kunne se ud. Vi vil gerne gøre opmærksom på at der kan være store forskelle på honoreringen, idet vi har løst opgaver både til 60.000 kr./mdr. og til 250.000 kr./mdr.

Som regel tager vort honorar udgangspunkt i, hvad en tilsvarende karrierestilling vil udløse af omkostninger for virksomheden:

Eksempel på en bruttoløn = 100.000 kr./mdr., inklusiv:

  • ATP og andre sociale bidrag
  • Pension
  • Feriepenge
  • Forsikring: Erhvervsansvarsforsikring, erhvervsulykkesforsikring
  • Arbejdsgiverbetalte goder herunder bil, IT, telefon, abonnementer m.v.
  • Administration.
  • Vedligeholdes af kompetencer
Hertil skal interimlederen og Nextt Management have et konkurrencedygtigt tillægshonorar svarende til ca. 30 %, altså bliver det samlede honorar på 130.000 kr./mdr.

Honoaret er en fast månedlig pris hvortil der ikke kommer yderligere omkostninger. Evt. overarbejde er således indeholdt i det aftalte honorar.

Virksomheden modtager en samlet faktura pr. mdr. fra Nextt Management på hele honoraret, og efterfølgende honorerer Nextt Management interimlederen.
Kontakt os i dag og få et udførligt tilbud: Kontakt >>

Aftale med interim kandidaten

Interim Manageren er ansat hos Nextt Management A/S på kontrakt, mens opgaven udføres for kunden. Alle lønmodtagerforpligtigelser påhviler således Nextt Management.

Kunder

Udvalg af referencer og opgaver:

Af diskretionshensyn oplyser vi ikke specifikke virksomhedsnavne her på siden bort set fra opgaverne 1, 2, 3 og 4. Kontakt Torben Hvashøj 5130 2530, hvis du ønsker at kontakte en eller flere af vores referencer.

Opgave 1

I foråret tog Vice President Jan Nørgaard fra Vestas Control Systems en for ham usædvanlig beslutning - nemlig at ansætte en interim manager. Jan Nørgaard var fabrikschef i den produktionsenhed, der producerer styreskabe med en stab på 150 medarbejdere. Samtidig med, at der var stor travlhed med at klare de løbende ordrer skulle fabrikken igennem en meget stor forandring, idet den skulle transformeres fra en driftsfabrik til en udviklingsfabrik. Det stillede store krav til alle og ikke mindst til produktionsteknisk afdeling (PTA), der har ansvaret for den vigtige tekniske support. Efterhånden som deadlines strammede til kom Jan Nørgaard til den erkendelse, at opga-ven oversteg PTA´s viden og ledelsesressourcer, og at en hurtig løsning var påkrævet, hvis ikke projektet skulle mislykkes. "Der var ikke tid til at søge efter og fastansætte en højt kvalificeret PTA-chef, da de bestemt ikke hænger på træerne," siger Jan Nørgaard. Derfor fik han den ide at forsøge sig med en interim manager, men hverken han selv eller personerne i hans netværk kendte ret meget til interim management. "Jeg drøftede sagen med vores HR direktør, som satte mig i forbindelse med Nextt Management. Kort tid efter kunne jeg ansætte Svend Erik Christensen, der startede i jobbet som interim PTA-chef og havde jobbet i et halvt år, indtil jeg havde fundet en permanent afløser. Derefter hjalp han til i yderligere nogle måneder med forskellige andre projekter". Jan Nørgaard gjorde sig en del overvejelser op til ansættelsen af interim manageren. Han fremhæver følgende: "Jeg tænkte meget på de medarbejdere, som i løbet af et halvt år skulle arbejde sammen med to chefer, først interim manageren og derefter den blivende chef. Jeg tænkte dernæst på de krav, det ville stille til gode indlevelsesevner og løbende kommunikation fra de to chefer samt fra mig. Han fortsætter, "jeg havde også et ønske om, at vores interim manager skulle kunne noget mere end det specifikke job. Han skulle være i stand til og have lyst til at indgå i lederteamet med friske øjne og ny inspiration. Vestas er jo inde i en kæmpe udvikling på alle områder". Efter interimperioden kunne Jan Nørgaard glæde sig over, at forsøget var gået godt. Han opsummerer: "Svend Erik medbragte en stor ballast både hvad angår ledererfaringog faglige kompetencer. Han gav os et frisk pust med sin moderne, industrielle tanke-gang, som passede godt til vores behov. Svend Erik fik hurtigt et godt overblik og en god kontakt til medarbejderne i PTA-afdelingen, som han styrkede yderligere gennem nogle ansættelser, som vi stadig har glæde af ". Nogle måneder efter at Svend Erik Christensen var startet i Vestas besluttede Jan Nørgaard på baggrund af den positive oplevelse at ansætte endnu en interim manager, denne gang som teamleder i produktionen.

Opgave 2

Utilfredsstillende økonomiske resultater, stor voldgiftssag, udflytning af en del af produktionen til Baltikum samt flytning og integration af en anden virksomhed - det var de store udfordringer, som ledelsen af familievirksomheden Senrusta ApS ved Køge kæmpede med. Stillet overfor de store udfordringer erkendte ledelsen i Senrusta at der var brug for hurtig og kvalificeret hjælp. Senrusta har i mere end 50 år produceret beslag og andet udstyr til døre og badeværelser. Produkterne befinder sig både design- og kvalitetsmæssigt i den høje ende og priserne ligeså. Senrusta har et halvt hundrede ansatte samt en del underleverandører, hvoraf flere tidligere har været ansat i virksomheden. Mange af kunderne har handlet med Senrusta i mange år, men virksomheden befinder sig på et meget konkurrencepræget marked, hvor prisbillige producenter fra ind- og udland hele tiden forsøger at erobre markedsandele. I Senrusta besluttede man sig for at tage kontakt til Nextt Management, og efter en grundig samtale med Torben Hvashøj blev det besluttet at ansætte en interim manager, der i et år skulle være Jørgen Henriksens partner i Senrustas daglige ledelse. Inden for 10 dage præsenterede Nextt Management Senrusta overfor tre udvalgte kandidater, og valget faldt på Laurits Zangenberg. "Vi var slet ikke i tvivl. Selv om de to andre også var velkvalificerede, gjorde Laurits personlighed valget let," siger direktør Jørgen Henriksen, "han udstrålede energi, pragmatisk holdning, sagde tingene på en enkel og direkte måde og virkede allerede tændt på opgaven". Jørgen Henriksen havde i forvejen tænkt meget over det kommende samarbejde med en interim meddirektør, og han var indstillet på at træde noget til side og skabe plads for sin nye kollega. Han siger, "Laurits gjorde parløbet let for mig. Han fik hurtigt et overblik over situationen og tog derefter fat på at løse opgaverne sammen med mig. Samarbejdet gik endnu bedre en forventet. Laurits involverede mig i alt, hvad har gjorde, og efter et år havde vi bragt Senrusta sikkert igennem både fusion, outsourcing, voldgiftssag og økonomien var rettet op. Og i tilgift fik jeg en engageret og hjælpsom faglig og personlig mentor, som jeg stadig møder privat." Stillet overfor spørgsmålet om Jørgen Henriksen, hvis behovet opstår en anden gang, vil ansætte en interim manager, svarer han, "helt klart - uden tøven".

Opgave 3

Efter en mangeårig karriere med udvikling og efterfølgende salg af familievirksomheden Paaskebrød og en halv snes år som ejer af to McDonalds restauranter besluttede bestyrelsesformand Ib Paaskesen sig for som 55-årig at bruge resten af sit erhvervsaktive liv som professionelt bestyrelsesmedlem. Han er i dag bestyrelsesformand eller -medlem i 16 skandinaviske virksomheder, og har bl.a. formandsposten i Nordic Medical Supply Holding A/S og tilknyttede selskaber. NMS var i gang med at søge en ny økonomidirektør. Processen trak ud, som den ofte gør. Men Ib Paaskesen og NMS´s koncerndirektør ønskede tid nok til at finde den rigtige kandidat og de ville give denne mulighed for at afvikle sine hidtidige opgaver pænt og ordentligt. Samtidig skulle de tilgodese, at økonomifunktionen fungerede som normalt. Derfor valgte man at ansætte en interim manager i 4 måneder, hvoraf den sidste blev brugt til et sætte den nye økonomidirektør ind i opgaverne. Ib Paaskesen siger: "Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at en virksomhed til enhver tid har en kompetent ledelse, og at ledelsesopgaverne bliver udført. Om det udelukkende sker med fastansatte ledere eller i en periode også med interim managers, er ikke afgørende. Alle løsninger har fordele og ulemper - det afgørende er, at løsningerne findes og at de fungerer."

Opgave 4

Da leverandøren af indhold og underholdning til fibernettene Smile Content A/S i Århus midt i en hektisk opbygningsfase stod uden en markedschef, der kunne tiltræde og fungere med kort varsel, valgte den administrerende direktør en interimløsning. Smile Content leverer underholdning og bredbåndstjenester i form af TV- og underholdnings-pakker, internet og telefoni til danske privatkunder på fibernettene. Virksomheden er resultatet af en fusion i 2007 mellem to indholdsselskaber ejet af energiselskaberne MidtVest og EnergiMidt. Ejerkredsen er siden udvidet med flere fibernetselskaber. Smile Content producerer tjenester, der både sælges engros til nogle af energiselskaberne, som nedlægger og ejer fibernettet og direkte til slutbrugerne i andre energiselskabers net. Smile Content har ambitioner om at opbygge en position som en meget betydende spiller på det danske marked. Potentialet er stort - teoretisk alle de tilsluttede energiselskabers kunder - men konkurrencen med de etablerede udbydere af TV-programmer, internetforbindelser og telefoni er tilsvarende intens. Det var den virkelighed, Michael Kjær befandt sig midt i, da han startede i jobbet som interim markedschef i Smile Content A/S. I spidsen for en håndfuld medarbejdere skulle han udarbejde en strategiplan for virksomhedens salgs- og marketingindsatser og en tilsvarende organisationsplan for markedsafdelingen ved siden af det operationelle arbejde med at realisere salgsmålene. Med til opgaven hørte at overgive afdelingen i god form til en nyansat markedschef ved udgangen af året. Den 39-årige Michael Kjær var godt rustet til opgaven. Efter 15 års ansættelse som leder i bl.a. TDC og Søndagsavisen, hvor han havde arbejdet med salg, marketing og forandringsledelse, havde han året før besluttet sig for at blive selvstændig forretningskonsulent og interim manager. Han havde også etableret sit eget firma, som leverer ydelser i relation til internettet. Hans første interimopgave som direktør i en lille, nystartet mobil-applikationsvirksomhed var netop gennemført, da Nextt Management henvendte sig om opgaven hos Smile Content. "Jeg blev straks tændt på opgaven. Den ligger fint i forlængelse af det, jeg har lavet tidligere, og derfor var der også gode muligheder for, at jeg på kort tid kunne gøre en forskel - det er vigtigt for mig," siger Michael Kjær, "jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg sagde ja-tak til jobbet.
(fortsættes på næste side)

Opgave 4 - fortsat

Arbejdsdagene er lange og ofte hektiske, men der er god kemi mellem mig og de øvrige ledere og medarbejdere, og jeg føler mig helt hjemme på holdet." På spørgsmålet om hvad han synes bedst om ved interimjobbet, svarer Michael Kjær: "Jeg bliver meget motiveret af den udfordring, der ligger i at løse en bestemt opgave med klart definerede succeskriterier på afgrænset tid. Det er også fint at kunne vælge interimopgaver til eller fra afhængig af, hvad jeg synes, jeg er bedst til. I det hele taget bliver jeg klogere på mig selv, både fagligt og personligt. Men der er da også nogle omkostninger ved jobbet," fortsætter han, "man sparer ikke sig selv eller familien. Og selv om jeg fra starten af mit nuværende job gjorde mig helt klart, at jeg arbejder på lånt tid, bliver det da lidt vemodigt at sige farvel til gode kolleger og de mange skibe, som jeg har været med til at sætte i søen. Når klokken slår 12 nytårsaften, er jeg ikke en del af Smile Content længere. Det skal jeg nok lige vænne mig til."



Interim Management

Opgave 1
Ejerskab:Investorejet
Branche: Servicevirksomhed
Jobområde: Adm. Direktør
Opgave: Generel ledelse og forandringer
Periode: Seks måneder
 

Bestyrelsen og direktøren var blevet uenige om den fremtidige strategi, hvorfor direktøren var fratrådt og fritstillet. Bestyrelsesformanden ønskede en kvalificeret kandidat, som kunne holde momentum og fortage en del ændringer i perioden, indtil der kunne fastansættes en permanent adm. direktør.

Opgave 2
Ejerskab: Skandinavisk kapitalfond
Branche: Global salgs- og produktionsvirksomhed
Jobområde: Udviklingsdirektør R/D
Opgave: Ledelse af tre store udviklingsprojekter
Periode: 6 måneder

Mange nye strategiske ændringstiltag havde medført en del lederopsigelser således også i udviklingsafdelingen. Den internationale direktør for området ønskede en hurtig reetablering af ledelsen ved at få tilknyttet en meget kompetent interimleder på området.

Opgave 3
Ejerskab: Medlemsejet
Branche: Serviceorganisation
Jobområde: Salgsdirektør
Opgave: Opbygning af en ny salgsorganisation
Periode: Fire måneder

En meget succesrig serviceorganisation ønskede at forstærke markedspenetreringen ved etablering af en ny salgsorganisation. Direktøren ønskede en kompetent Interim Manager med erfaring fra en lignende opgave.

Opgave 4
Ejerskab: Børsnoteret
Branche: International industrikoncern
Jobområde: Koncernøkonomi
Opgave: Indgå i en task force med reference til direktionen
Periode: To mand i seks måneder

Som et led i en ny strategiplan med ændret fokus på en række områder, ønskede virksomheden at styrke ledelsesindsatsen for dermed at sikre implementeringen og gennemførelsen af planen. To interimledere indgik i organisationen, hvor de udførte parallelledelse i kombination med løsning af konkrete opgaver.

Opgave 5
Ejerskab: Ejerledet
Branche: Produktions- og salgsvirksomhed
Jobområde: Administrerende direktør
Opgave: At lave en turn-around
Periode: 13 måneder

Efter et generationsskifte ønskede virksomheden at foretage et turn-around, med henblik på at tilpasse virksomheden til de nye globale tider. Virksomheden havde i en årrække været inde i en turbulent periode med negative resultater til følge.

Opgave 6
Ejerskab: Børsnoteret
Branche: Global produktions- og salgsvirksomhed
Jobområde: Koncernfinans
Opgave: Koncernkonsolidering og kompetenceudvikling
Periode: Fire måneder

Efter en periode med strategiske opkøb ønskede virksomheden ekstra ressourcer til konsolideringen af virksomhederne samt at tilføre yderligere kompetence til organisationen.

Opgave 7
Ejerskab: Kapitalfond
Branche: Salgs- og udviklingsvirksomhed
Jobområde: Direktør
Opgave: Realisering af første fase i en ny strategi
Periode: 12 måneder

Kapitalfonden, som investerer i mindre virksomheder med vækstpotentiale, havde et ønske om at få tilført en interim leder, der kunne igangsætte en større strategisk vækstplan.

Opgave 8
Ejerskab: Børsselskab
Branche: International produktionsvirksomhed
Jobområde: Supply Chain Manager
Opgave: Sikre kvaliteten og sikkerheden i forsygningskæden
Periode: Seks måneder

Med produktion i mange lande og påbegyndende outsourcing til Kina, ønskede virksomheden at sikre sig kvaliteten og forsyningssikkerheden af komponenter og halvfabrikata til deres samlefabrikker. Interim Manageren fik til opgave at gennemgå hele forsyningskæden samtid med en reorganisering af afdelingen.

Opgave 9
Ejerskab: Ejerleder sammen med kapitalfond
Branche: Produktion og internationalt salg
Jobområde: Økonomidirektør
Opgave: Økonomistyring og ledelse
Tidsperiode: Ni måneder

Virksomheden havde i en længere periode været udsat for en hård europæisk konkurrence fra andre komplementære produkter og var derfor presset på likviditeten. Virksomheden ønskede en erfaren Interim Manager, der kunne håndtere situationen både i forhold til bank, kreditorer og en intern revurdering af omkostninger og aktiver.

Opgave 10
Ejerskab: Udenlandsk børsselskab
Branche: Transportsektor
Jobområde: Skandinavisk HR chef
Opgave: Sammenlægning af HR-funktioner
Tidsperiode: Fire måneder

En international virksomhed med skandinavisk hovedkontor i København ønskede at sammenlægge HR funktionerne i Norge, Sverige og Danmark.

Opgave 11
Ejerskab: Ejerledet
Branche: Grossistvirksomhed
Jobområde: Økonomi- og regnskabschef
Opgave: Etablering af en ny regnskabsmæssig platform
Tidsperiode: Ni måneder

Virksomheden havde via opkøb og frasalg været igennem en turbulent tid med mange udfordringer. Opgaven var at opbygge et fælles økonomisystem samtidig med ansvaret for daglig drift. Virksomheden havde parallelt i forløbet haft tid til at ansætte en permanent økonomi- og regnskabschef.

Opgave 12
Ejerskab: Investorejet
Branche: Medie
Jobområde: Udviklingsdirektør
Opgave: Forretningsudvikling af en ny avis
Tidsperiode: Seks måneder

En kreds investorer ønskede at etablere en ny avis. Opgaven var at igangsætte og udvikle virksomheden til et niveau, hvor den permanente direktør kunne tage over.

Opgave 13
Ejerskab: Ejerledet
Branche: Procesvirksomhed
Jobområde: Produktionsdirektør
Opgave: Produktionsledelse med fokus på produktudvikling
Tidsperiode: Seks måneder

Som en akut situation havde virksomheden brug på en Interim Manager for at vinde tid til at kunne gennemføre en traditionel rekrutteringsproces.

Opgave 14
Ejerskab: Ejerledet
Branche: Salg og fremstilling
Jobområde: Meddirektør
Opgave: Forbedre et forestående virksomhedssalg
Tidsplan: Fem måneder

Direktør og ejer havde i en længere periode overvejet et salg af virksomheden som et led i et generationsskifte. Opgaven var at modne virksomheden til salg.



Management Consulting

Opgave 1

Kunde:  Designvirksomhed
Branche: Kreative erhverv
Opgave:  Business plan i forhold til international ekspansion
Periode: 3 måneder

Med udgangspunkt i en klarlæggelse af Value proposition, blev der udarbejdet en strategi og handlingsplan for en international satsning, der aktuelt har ført til salg på tre nye europæiske markeder. Organisationen og medarbejderne er sideløbende blevet udviklet, så fokus nu er på det internationale marked.

Opgave 2
Ejerskab: Ejerledet
Branche: Medico
Periode: 10 dage

Opgave: Efter kraftig vækst have kunden(direktion og bestyrelse) behov for udarbejdelse af ny og fokuseret vækststrategi og plan. Overblik over markeds- og interne data. Etablering af vision, mission, mål, strategi og indsatsområder. Resultat: konkret plan til opfølgning i bestyrelse og implementering i direktion.

Opgave 3

Kunde: Producent af specialmaskiner
Branche: Maskinfremstilling
Opgave: Kortere gennemløbstid og mindre lager
Periode :7 måneder

Et stigende antal varianter af slutproduktet har medført en voldsom lagerbinding for at sikre kort leveringstid. Implementering af styringsprocesser i produktionen med fravalg af ikke værdi skabende aktiviteter sikre tilpas kort produktionstid samtidig med at varianterne skabes mindre halvfabrikata lagre eller direkte i slutmontagen.

Op
ave 4
Ejerskab: Børsnoteret

Branche: Energi

Opgave:  Efter kraftig vækst i afdelingen, som omfattede medarbejdere på flere internationale lokationer,  havde kunden behov for udvikling af fælles mål og kultur, sikring samarbejde på tværs og udnyttelse af kompetencer og udvikling af den interne kommunikation. Opgaven resulterede bl.a. klarhed i mål, i en omorganisering der matchede de overordnede mål og behov og opgradering af  den interne kommunikation.
Periode: 15 dage over 2 måneder.

Opgave 5
Ku
nde: Dansk børsnoteret industrivirksomhed
Branche:Fødevarer
Opgave:Integrator - integration af opkøbt, udenlandsk virksomhed
Periode: 10 måneder


Opgave 6
Kunde: Videncenter for Design og Business
Branche: Videninstitutioner
Opgave: Vision og strategi
Periode: 3 måneder

Nystartet videncenter indenfor mode- og livsstilsbrancherne. Fastlæggelse af vision og strategi samt udvikling af forretningsmodel, der sikrer balance mellem videnproduktion og salg.
Resultat er et økonomisk bæredygtig videncenter der servicerer brancherne og uddannelsesinstitutioner.

Opgave 7

Ejerskab: Private Equity ejet
Branche: Møbelbranchen

Opgave: Kunden havde behov for konsulentbistand til at facilitere udarbejdelse af en ny produktudviklingsstrategi. Kraftig medarbejderinvolvering til sikring af forankring. Resultat: Udarbejdelse af ny produktudviklingsstrategi og indsats plan.
Periode: 6 konsulentdage

Opgave 8

Ejerskab: Stor international koncern
Branche:Energi
Jobområde:Fabikschef
Opgave: Rydde op, klargøre til blivende chef
Periode: 7 måneder.                                                

Ledelsen var gået i baglås, og der var mange uløste problemer. Produktiviteten blev hævet med 23 %, via reetablering af medarbejdernes tillid, samt tekniske forbedringer. Ulykkestallet blev reduceret fra meget højt til meget lavt via medarbejder engagement. Respekt og tillid mellem ledelse og medarbejdere blev genskabt.

Opgave 9

Kunde: Markant dansk producent af dagligvare
Branche: Fødevarer
Opgave: Øge produktivitet og minimering af spild
Periode: 9 måneder

Kunden oplever vigende afsætningspriser, hvilket nødvendiggør fokus på produktivitet og spild. Gennem aktiv målstyring og  fokus på ledelsesprocesser samt holdningsbearbejdning styres ledelse og medarbejdere til at nå deres målsætning om 10 % øget produktivitet og 30 % mindre spild.

Opgave 10
Kunde: Kommune
Branche: Offentlig
Opgave:  Ledelsesudviklingsprogram
Periode: 2 år

I forbindelse med implementering af ny struktur samt stort behov for offentlig innovation pga. svigtende indtægter, igangsættes et to-årigt ledelsesudviklingsprogram, hvor kommunens 240 ledere over 10 dage, trænes i innovation, eksperimenter og fremdriftsledelse. Indholdet er tværfaglige innovationsmetoder og aktive forandringsprocesser – såvel i de enkelte institutioner som generelt for hele kommunen.

Opgave 11
Kunde:  Mellemstor producent
Branc: Elektronik 
Opgave: Effektive processer mellem backoffice og produktion
Periode: 6 måneder

Virksomheden oplever flaskehalse mellem de administrative funktioner og produktionen som hindre en øget vækst. Analyse viser uheldige arbejdsmønstre i backoffice funktionen som skaber problemer langt ind i produktionen. Indførelse af nye ledelsesmetodikker og arbejdsprocesser i funktionerne sikre optimal eksekvering langt tidligere i processen uden tab af momentum i overgangene.

Opgave 12
Ejerskab: Børsnoteret
Branche: Energi
Opgave: Programledelse af omfattende effektiviseringsprogram på godt 100 projekter. Der blev identificeret et omfattende effektiviseringspotentiale – alt fra design ændringer til ny sourcing strategi og der kørte et stort antal projekter. Resultat: betydelige besparelser blev opnået
Periode: 100 konsulentdage.
 
 
Opgave 13
Ejerskab: Ejerledet

Branche: Kommunikation

Opgave: Udvikling af vækststrategi, lederkompetencer og indsatsplan. Kunden havde behov for hjælp til udarbejdelse af klar vækststrategi og ikke mindst til fastholdelse på tilhørende indsatsområder. Der ble afholdt møde ca. hver 14. dag med ledelsen eller ledende medarbejdere med henblik på sikring af fremdrift. Resultat: nyt lederlag 2 udviklet, klar plan for videre vækst.
 
Periode: 2 månedlige møder over 12 måneder


Opgave 14
Kunde:Dansk børsnoteret industrivirksomhed
Branche:Fødevarer
Opgave:Intern projektleder - omlægning af supply chain og nationalt salg
Periode: 25 måneder

Opgave 15
Ejerskab: Stor international koncern
Branche: Energi
Opgave: Forberede/standardisere fremtidigt fabriksbyggeri.
Periode: 6 måneder

Med afsæt i at nuværende fabrikker var meget dyre at etablere og globale planer for fremtidige fabrikker skulle der udvikles et koncept til hurtigere og billigere etablering af fabrikker globalt. Der blev udviklet nogle modelfabrikker, som var basis for byggeri hvor ca. 80 % var standardiseret. Der blev lavet en IT model til konfigurering af fabrikkerne.

Opgave 16

Kunde: Dansk pengeinstitut
Branche:Ejendomsprojekt og leisurekoncern (delvist børsnoteret)
Opgave:Projektleder - turn around af finansielt stresset virksomhed
Periode: Juli 2009 – februar 2011

Fast Executive Recruitment

Opgave 1
Kunde: Dafolo
Branche: Tryk og forlag samt IT
Funktion: Adm. direktør

Opgave 2
Kunde: Vestas Americas
Branche: Vind
Funktion: CFO

Opgave 3
Kunde: Dyrup Frankrig
Branche: Farve og lak
Funktion: Salgsdirektør

Opgave: 4
Kunde: Vestas USA
Branche : Vind
Funktion: President

Opgave 5
Kunde: Codegroup
Branche: IT
Funktion: Adm. direktør

Opgave 6
Kunde: Hjerteforeningen
Branche: NGO
Funktion: Økonomidirektør

Opgave 7
Kunde: KK elektronic
Branche: Elektronic og metal
Funktion: IT chef

Opgave 8
Kunde: Samson Agro
Branche: Landbrugs maskinindustrien
Funktion: Salgsdirektør

Opgave 9
Kunde: Samson Agro
Branche: Landbrugs maskinindustrien
Funktion: Produktionschef

Opgave 10
Kunde: Syngenta
Branche: Frø og kemikalier
Funktion: Regnskabschef

Opgave 11
Kunde: Tetra Pak
Branche: Maskiniundustrien
Funktion: Engineering Manager

Opgave 12
Kunde: Johson Controle
Branche: Køleindustrien
Funktion: Divisionsdirektør

Opgave 13
Kunde: Vestas Vingefabrik
Branche: Vind
Funktion: HR manager

Opgave 15
Kunde: De Gule Sider
Branche: Grafisk
Funktion: HR chef

Opgave: 16
Kunde: Mariendal
Branche: El installation
Funktion: Økonomichef

FAQ

Her har vi samlet et udvalg af de spørgsmål og svar som vi ofte støder på i vor dialog med kunderne.

Hvad er Interim Management?

Interim Management er midlertidig ledelse, der løser en akut eller planlagt opgave i en virksomhed – ofte inden for en kortere periode.

Hvem er vore Interim Managers og projektledere?

De er erfarne ledere og konsulenter, der har fokus på løsning af opgaver, og de har bevist deres succes. De er aktive som selvstændige Interim Managers, og søger ikke karrierestillinger i traditionel forstand.

Hvornår kan der være brug for en Interim Manager?

Behovet og ønsket om en Interim Manager eller projektleder kan være forårsaget af forskellige grunde. Det kan handle om:

  • Projektledelse
  • Forandringsledelse/turn arround
  • Realisering af forretningspotentiale
  • Akut opstået tomrum for ledelse
  • Resultatforbedring
På hvilket niveau arbejder Interim Managers og projektledere på?

De fungerer på alle ledelsesniveauer - fra direktion til funktionschefer og projektledere.

Er det ikke nødvendig for Interim Manageren og projektlederen at arbejde i virksomheden i flere uger for at få tilstrækkelig indsigt i løsning af opgaven?

Vore Managers er udvalgt og kvalificeret til løsning af netop en konkret opgave ud fra de erfaringer og kompetencer vedkommende har med fra lignende virksomheder og situationer.

Er en Interim Manager eller projektleder dyrere end en fastansat leder?

Du betaler et aftalt honorar pr. dag eller måned, som indeholder alle lønmodtagerforpligtelser bortset fra rejseomkostning i forbindelse med udførelse af jobbet. Sammenligner man bruttoomkostningen for en permanent leder i en tilsvarende stilling med honoraret til en Interim Manager, vil meromkostningen kun være ca. 30 %. Men så er der heller ikke udlæg til rekruttering og outplacement.

Hvordan ved jeg, om det er den rigtige person?

Vi vil altid som minimum præsentere dig for to udvalgte og kvalificerede kandidater til løsning af opgaven. Du ved på forhånd, at de er blevet interviewet og fortroligt briefet på opgaven, og at de ofte har udført tilsvarende opgaver for os.
Vi har vurderet og udvalgt alle kandidater på baggrund af deres erfaringer, kompetencer og referencer. Der vil være mulighed for at tage reference på den enkelte kandidat.

Hvordan vil min organisation opfatte at få en midlertidig leder?

Erfaringen viser, at Interim Managers og projektledere bliver rigtig godt modtaget. Det bliver de først og fremmest på grund af deres store kompetence, men også fordi de ikke er emotionelt involverede eller er en del at det politiske miljø i virksomheden. Og så hjælper det faktum, at de er der på aftalt tid også på forståelsen.

Når nu Interim Managers og projektledere er så gode, hvorfor er de så ikke blevet fristet af en permanent karrierestilling?

Vore kandidater er selvstændige managers, som har foretaget et aktivt tilvalg om at være Interim Managers og projektledere. De ønsker at være fokuserede på løsning af forskellige opgaver samtidig med den fleksibilitet og personlige udvikling, der følger med.

Hvad nu hvis jeg ønsker at indgå ansættelsesaftale med en Interim Manager eller en projektleder?

Det sker fra tid til anden at kunden og vor managers efter en periode ønsker at fortsætte samarbejdet på en permanent ansættelsesaftale. Det har vi intet imod, da det altid er kundens behov, vi har fokus på. Vi opkræver dog et mindre honorar, når interimperioden er udløbet, og kandidaten er overgået til fastansættelse.

Hvad sker der, når opgaven er fuldført?

Når kontrakten udløber, vil der ikke være ekstra omkostninger. Vi ser dog efterfølgende et ønske fra nogle kunder, som gerne vil have manageren tilknyttet på ad hoc basis, for at følge den fortsatte udvikling af projektet. I disse situationer laver vi en tillægsaftale.

Hvad sker der, hvis kandidaten ikke lever op til de stillede forventninger?

Det sker uhyre sjældent. Hos Nextt har vi kun oplevet det én gang i alle de år, vi har arbejdet med Interim Management. I en sådan situation er der indarbejdet en garanti i aftalen, der sikrer kunden, at vi stiller en ny kvalificeret kandidat til rådighed uden omkostning.

Er der en opfølgning på de kandidater, som I har ude?

Nextt Management har en fast procedure i forløbet omkring afholdes af statusmøder, der sikrer, at opgaven bliver løst tilfredsstillende, og at kandidaten er fortrolig med indsatsen. Kandidaten vil altid have Nextt Management som fortrolig backup i de situationer, hvor der kan være tvivl.

Hvad er forskellen mellem Interim Management og ledelseskonsulenter?

Konsulenter rådgiver og kommer med anbefalinger. Interim Managers rådgiver, kommer med anbefalinger og implementerer dem selv. De er “hands on”- ledere, som er sat i ”spil” til at løse en konkret opgave.